Hvad er en lokalplan?

En lokalplan er juridisk bindende for borgerne og regulerer, hvordan et område må anvendes og indrettes fremover. En lokalplan medfører ikke handlepligt, og Byrådet og grundejere i området er således ikke forpligtet til at realisere lokalplanen.

Med en lokalplan fastlægger byrådet, hvordan et område må anvendes og indrettes fremover. En lokalplan medfører ikke handlepligt, og Byrådet og grundejere i området er således ikke forpligtet til at realisere lokalplanen.

En lokalplan indeholder en redegørelse, der beskriver baggrunden for lokalplanen og lokalplanens forhold til anden planlægning og lovgivning. Denne del er beskrivende og ikke juridisk bindende. Bestemmelserne og de tilhørende kortbilag er juridisk bindende.

Byrådet skal vedtage en lokalplan, når større bygge- og anlægsarbejder skal gennemføres, når arealer skal overføres til byzone, eller når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse. Lokalplanen skal være i overensstemmelse med kommuneplanens rammer.

Se de gældende lokalplaner

Din mening er vigtig for planlægningen!

Et lokalplanforslag skal fremlægges offentligt i mindst 8 uger. Lokalplanforslaget kan ses på hjemmesiden og i Plan, Miljø og Teknik, Borgerservice og på Randers Bibliotek.

Alle, der berøres direkte af forslaget eller har en særlig interesse i det, ejere, lejere, brugere, interesseorganisationer og andre myndigheder bliver orienteret ved udsendelse af lokalplanforslaget med angivelse af en frist for fremsendelse af bemærkninger, ændringsforslag eller indsigelser.

Bemærkninger, ændringsforslag og indsigelser

Bemærkninger, ændringsforslag eller indsigelser sendes til:

Randers Kommune
Miljø og Teknik 
Plan
Laksetorvet 1
8900 Randers C

Tlf: 89 15 15 15
E-mail: plan@randers.dk

Hvis der rettidigt er fremsat indsigelser eller forslag om ændringer, kan den endelige vedtagelse af planen tidligst ske 4 uger efter udløbet af fristen for indsigelse.

Byrådet er forpligtet til at behandle indsigelser og forslag om ændringer inden lokalplanen vedtages endeligt, men byrådet er ikke forpligtet til at rette sig efter dem.

Der er grænser for, hvor meget et lokalplanforslag kan ændres, før der skal fremlægges et nyt lokalplanforslag.