Kulturarv i Randers Kommune

Her kan du læse om kulturarv i Randers Kommune. Du kan også finde mere om kulturmiljøer og om den del af kulturarven der er knyttet op på bygninger.

Kulturarven indgår i planlægningen

En by eller et landskabs kulturarv er en del af vores rødder. Ikke alt skal bevares, men ved at kende rødderne får vi et bedre grundlag for at tage beslutninger om det nye. Måske skal nogle af de gamle spor fra fortiden bevares.

At vi bevarer spor fra fortiden og dermed har en reference tilbage i tiden, er ikke noget nyt:

  • Vi genbruger eksisterende bygninger til noget nyt og lader nogle af sporene fra bygningens tidligere anvendelse indgå i det nye
  • Vi omdanner hele bykvarterer, vi river ned, men lader nogle af de karakteristiske bygninger stå tilbage for at bruge dem i det nye kvarter
  • Vi udpeger enkelte bevaringsværdige bygninger, som vi vil passe særligt godt på, fordi de repræsenterer en stilart eller en funktion, som er vigtig for byen.

De konkrete byomdannelsesprojekter og aktuelle planlægningsopgaver er beskrevet andre steder på kommunens hjemmeside under emnet ”Byplanlægning”, men her formidler vi stedernes baggrund og betydning – dvs. den kulturarv, stederne repræsenterer.

 

Hvad er kulturarv?

Definitionen af, hvad der er kulturarv, er meget bred. Kulturarvsstyrelsen, som er myndighed på området, siger:

"Den danske kulturarv omfatter alt, hvad mennesket har efterladt sig gennem tiderne: strukturer, konstruktioner, bygningsgrupper, bopladser, grave og gravpladser, flytbare genstande og monumenter og den sammenhæng, hvori disse spor er anbragt. Det vil sige hele samfundsudviklingen frem til i dag.

I Danmark sondrer vi mellem den faste kulturarv (bygninger, broer, gravhøje), den løse kulturarv (genstande, som ofte opbevares på museer, i arkiver eller på biblioteker) og den immaterielle kulturarv (for eksempel egnsretter, folkeviser eller Bournonville-balletten)."