Fonden til Bevarelse af Gamle Bygninger

Randers Kommune gør meget for gamle og bevaringsværdige bygninger. Dermed er Kommunen med til at sikre bygningskulturarven. Her kan du læse mere om den fond der er nedsat til at bevare gamle bygninger.

Fonden til Bevarelse af Gamle Bygninger i Randers Kommune er en selvejende, non-profit erhvervsdrivende fond, der som hovedmål har at sikre og bevare fredede og bevaringsværdige bygninger i Randers Kommune. Fonden administreres af Plan, Miljø og Teknik.

Fonden køber, istandsætter og administrerer bolig- og erhvervslejemål.

Fonden blev nedsat i 1961 med det formål at bevare gamle bygninger i Randers Kommune. Fonden ejer i dag 10 ejendomme med 40 boliger og 19 erhvervslejemål, hvoraf langt det meste er smukt renoveret.

Læs mere om fonden og se ledige lejemål på fondens hjemmeside.