Hvad er skimmelsvamp?

Hvordan kan du se, om der er skimmelsvamp i din bolig? Hvilke kendetegn har skimmelsvamp?

Hvad er skimmelsvamp?

Skimmelsvampe er overalt i naturen. Skimmelsvamp findes altid i luften.  Det bliver først et problem, når det flytter ind i din bolig i større omfang.
Svampene lever af at omsætte organisk materiale. I bygninger lever skimmelsvamp af træværk, tapet, lim, maling og andre organiske materialer.
En forudsætning for vækst af skimmelsvamp er høj fugtighed på materialernes overflade. Fugten kan komme fra indeklimaet eller fra bygningen på grund af vandskade, opstigende grundfugt eller kuldebroer

Skimmelsvamp er bittesmå mikroorganismer, som ses i plamager i forskellige farver.

Skimmelsvampe afgiver stoffer, som kan være sundhedsskadelige for nogle mennesker.

Der er stor forskel på, hvordan mennesker reagere på skimmelsvamp. Symptomerne er værst for allergikere. Hos dem der er direkte allergiske giver skimmelsvamp gener som røde øjne, irriterede luftveje, snue, hovedpine osv.

Hvordan ser skimmelsvamp ud?

Skimmelsvamp kan se ud på rigtig mange måder: Skjolder, sorte pletter, små pelsede områder. Det kan ses som en misfarvning med forskellige farver fra hvid og lys grå over til det gullige, rødlige eller grønlige til helt sorte nuancer og endda lyserøde nuancer. Det kan også være lodden belægning i de forskellige farver.

Skimmelsvamp lugter ofte muggent som stof, der er jordslået.